Privat sundhedsforsikring
Sundhedsforsikring og henvisning
Her følger en kortfattet vejledning i sagsgangen, hvis du ønsker at gøre brug af din private sundhedsforsikring.
- Henvisning til behandling :
- Det er lægen, der vurderer, om der er lægelig grundlag for, at en patient bør have udstedt en lægehenvisning. Det gælder uanset, om patienten har en sundhedsforsikring eller ej.
- Hvis lægen vurderer, at der er grundlag for at henvise til et offentligt behandlingstilbud, udstedes henvisningen. Det sker uanset om patienten ønsker at bruge den i det offentlige system eller til brug i en sundhedsforsikring.
- Udstedelse af en lægehenvisning udløser ikke et særskilt honorar men er omfattet af den almindelige sygesikringsdækning.
- Patienten har en sundhedsforsikring :
- Tilkendegiver patienten under konsultationen, at en privat sundhedsforsikring ønskes bragt i anvendelse, informeres patienten om, at han/hun selv skal udskrive henvisningen fra Henvisningshotellet på Sundhed.dk og sende til sin forsikring. Lægen sender ikke henvisning til forsikringsselskabet. Det skal patienten selv. Der opkræves ikke et særskilt honorar fra patienten.
- Sundhedsforsikring ønsker yderligere oplysninger :
- Hvis der ikke er udstedt henvisning eller, hvis forsikringsselskabet ønsker yderligere dokumentation bruges den aftalte attest FP710 Sundhedsforsikringsattest. Anmodningen om attestudstedelse skal komme fra forsikringsselskabet skriftligt eller pr. mail.
. Når det offentlige ikke har et behandlingstilbud – men din sundhedsforsikring har:
- F.eks. hvis du ønsker en udredning eller behandling som dit forsikringsselskab giver mulighed for og som ikke er dækket af den offentlige sygesikring, f.eks. kranio-sakral terapi, massage, zoneterapi, akupunktur eller psykologsamtaler (samtale med psykolog i forbindelse med stress eller skilsmisse eller andre tilstande som ikke er dækket af almindelig psykologhenvisning).
- En anden situation er det tilfælde, hvor du som patient har ønske om en behandling eller udredning, som din egen læge efter bedste faglige vurdering ikke vurderer vil gavne dig. En af opgaverne som praktiserende læge er netop at skelne mellem, hvad der er nødvendig og ikke-nødvendig udredning og behandling.
- I begge tilfælde kan du vælge at kontakte forsikringsselskabet og anmode dem direkte om behandling. Såfremt forsikringsselskabet ønsker en lægelig udtalelse om helbredsproblemet, skal forsikringsselskabet rette skriftlig henvendelse til din læge med anmodning om relevante helbredsoplysninger. Der skal samtidig være vedlagt en samtykkeerklæring underskrevet af dig, hvoraf det fremgår, at vi må sende helbredsoplysninger til sundhedsforsikringen. Sundhedsforsikringens lægekonsulent vil herefter foretage en vurdering af, om din helbredsklage eller dit ønske er dækket af forsikringen. En lægelig udtalelse til dit forsikringsselskab er i denne situation ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klinikken kræver derfor betaling i form af et privat honorar. Regningen skal således enten betales af dig eller af dit forsikringsselskab. Medbringer du en forsikringsanmodning fra dit forsikringsselskab, sender vi regningen til dem.
Selvbetjening
Vær opmærksom på kun at bestille en tid pr. patient pr. dag.
Attester fra kommune og forsikring- Ring og bestil en tid via vores sekretær.
Undtaget herfra er Kørekort og mulighedserklæringer- der kan bestilles via vores selvbetjening.
Første graviditetsundersøgelse bestilles telefonisk via vores sekretær.
Ved fejl eller mangler i din medicin, samt problemer ved fornyelse, bedes der venligst oprettet e-konsultation til en af vores sekretærer.
Tidsbestilling og receptfornyelse pr. telefon
Mandag | 09.00-12.00 |
Tirsdag | 09.00-12.00 |
Onsdag | 09.00-12.00 |
Torsdag | 09.00-12.00 |
Fredag | 09.00-12.00 |
Ring 59653046, men det er så meget nemmere for dig at bruge vores selvbetjening.